Debatten om danske skoleelever sammenlignet med kinesiske, er interessant, men det er nødvendigt at den bliver nuanceret. Der er mange forhold der spiller ind. Nogle kinesiske skoleelever har højere præstationer end fx danske, når det drejer sig om målelige resultater. En vigtig motivationsfaktor for kinesiske skoleelever er den fattigdom som stadig ånder dem i nakken, efter at flertallet af befolkningen har måttet gennemleve næsten ubeskrivelig nød. Noget lignende har jeg set i forbindelse med skoleelever fra de tidligere østeuropæiske lande. En sådan motivationsfaktor eksisterer ikke i dansk kontekst. Den kan heller ikke skabes kunstigt. Eftersom jeg nærmer mig de 60 år, og har en far der er født i 1923, kan jeg tale med om, hvad det vil sige at have fattigdom åndende i nakken - som 2. generation. Min fars familie hutlede sig gennem 30’erne og min far fik en præliminæreksamen i 1939. Der var disciplin i skolen og han lærte det som man dengang skulle kunne. Man så kun på målelige resultater. Senere i livet klarede han sig godt, hvis vi skal se på det rent materielle, men på andre måder blev min far mærket for livet af det som han havde gennemlevet. Fattigdommen kastede lange skygger, hvilket også fik dyb indvirkning på min opvækst. Jeg fik en far der - set med nutiden øjne - var kejtet og følelsesmæssigt blokeret. Med hans sociale kompetence, ville han ikke kunne skabe sig et liv i dagens samfund.