Citatet skulle angiveligt stamme fra Ghandi. I alt sin enkelthed illustrerer det at løsninger ofte ligger lige for næsen af os, men vi ser dem ikke i vores iver efter at komplicere det ligefremme. I dag sad jeg og lyttede til et interview. Det var Henrik Qvortrup der interviewede Claus Hjort Fredriksen fra venstre. Et at emnerne var financiering af skatte lettelser. Her fremdrog CHF som et eksempel at man kunne justere førtidspenionen, så den svarerede til den Svenske model. Det ville nedbringe antallet af førtidspensionerede med 270.000 mennesker og give statskassen 40 milliarder om året. Jeg blev aldrig helt klar over om disse 40 milliarder var skat af arbejde, eller om det var sparet førtidspension. Men uanset hvad det var forstår jeg ikke hvordan man når til det resultat. Hvis 270.000 mennesker bliver frataget fødtidspension, skal man enten give dem arbejde eller give dem en anden form for overførings indskomst. I det første tilfælde må man undre sig over at nogen forestiller sig at der skabes 270.000 arbejdspladser, alene fordi man sender samme antal mennesker ud på gaden, i det andet tilfælde skal man jo trække bistandshjælpen fra førtidspensionen før man får billedet at besparelsen, men historien meldte ikke noget om de 40 årlige milliader stammede fra differencen mellem størrelsen af de to former for ydelse. Eller om man fræk havde forestillet sig at besparelsen blev hentet hjem ved at det offentlige slet ikke skulle betale noget. Ikke specielt realistisk vil jeg mene. Men ingen af de to knyttede så meget som en bemærkning til dette lidet indlysende regnestykke, hvilket jo kan undre en. Man spørger jo også sig selv hvor mange seere det bare sluger tallet råt, uden omtanke, og videre bringer det som en steppebrand, det yderligere vil accelerere forvirringen.