I en debatsammenhæng på disse sider, tillod en debattør sig at kalde min holdning for luksussocialisme, for jeg "har sit på det tørre med bankkonto, pensionsordning og fast ejendom."
Så er det jeg må spørge: må en venstreorienteret ikke bo i ejerbolig, have en beskeden opsparing, samt leve af en selvfinansieret pension? Det lader også til, at bemeldte debattør mener, at venstreorienterede heller ikke må være selvstændigt erhvervsdrivende, for ikke at sige have hæderlige indtægter. Og oh, skræk, så er yours sincerely ovenikøbet medlem af folkekirken.



























