Den 12. februar i år afviste forsvarsminister Nick Hækkerup at give 195 tolke asyl, da Danmark ifølge ham ikke har benyttet tolke, der til daglig bor i Helmand. Det var ikke korrekt. Den 22. maj fandt man dog via en politisk aftale, at det ville være muligt at hjælpe, evt. i form af asyl. Nu volder det tilsyneladende problemer med at finde identitetene af de afghanske tolke, hvilket er tvivlsomt, sammenholdt med den tilsyneladene modvilje, som Nick Hækkerup har lagt for dagen - uvist hvorfor.
For når Danmark kan deltage i årevis i krige i Irak og Afghanistan med alt hvad der følger, så måtte det være en penibel sag at nægte at hjælpe disse mennesker, før det måske bliver for sent. Hvad er man bange for? Eller er der ingen "ædel handling" i at følge op på sine egne fejltagelser?
