Igennem det seneste 10 år er der opstået den fejlagtige opfattelse at børn kun skal gøres læringsparate til skolen. Den igangværende debat om de 0-6 åriges ministerielle placering overser den massive skolificering som samfundet har påført børnene. I nogle tilfælde og utilsigtet til fordel for de privillegeredes kommende skole- uddannelseskarriere. Det kan derfor være en rigtig prioritering at placere børn under socialministeriet, set i lyset af at børneinstitutioner primært er et supplement til familien og ikke kun til skolen. Børneinstitutioners opgave er grundlæggende supplerende og af forebyggende og kompensatorisk art. Børns leg og læring skal dyrkes som planter i en have, ikke som krav på en arbejdsplads. Reformpædagogikken har været under voldsom pres og er nærmest fyord i skolekredse. Den kunne få ny energi med denne politiske omplacering. Børn har deres eget liv med krop og leg og det sociale samvær som perspektiv. De har ikke brug for læringens åg for at kunne erfare om livet. Noget tyder på at skolen kvæler disse fantastiske kræfter i forsøget på at lave skole for erhvervslivet. Det kan derfor være en åbning for børn og deres sociale liv at de bringes ud af den konstante læringstvang og over i en mere social sammenhæng med leg og læring på børnenes præmisser. Man må håbe at "musikken og bevægelsen" så igen kan være mødsted for børn og unge i stedet for skoletimen og lektiecafeen. Fremtidens erhvervsliv har i den grad brug for netop den frie personlige kreativitet og udvikling, uden at den er fokuseret på en snæver innovationskompetence. Mennesker vil frihed og udvikling, ikke rammer og planer! Børn bruger deres fantasi til at se muligheder og ikke til at lukke sig inde i læringens fagrum. Socialministeriet er måske ikke så dårligt et afsæt for den bevægelse og det perspektiv!