Så må vi tage til efterretning at USA´s siddende præsident ikke p.t. ser sig i stand til at holde sit klare løfte om militær indgriben, hvis det modbydelige syriske regime skulle gribe til anvendelse af giftgas mod sin egen befolkning.
Han lovede egentlig så meget, og kan så lidt. Giv den mand en talerstol, og han slår med længder enhver topprofessionel, amerikansk vækkelsesprædikant. Han er verbalt på niveauet lige under pastor King. Og vi ville få politisk samarbejde om store politiske projekter. Vi ville få CHANGE. Og hele den vestlige verden lod sig med glæde forføre efter årene med den skrækkelige Bush.



























