... som Shubberne med slet skjult ironi fremførte ("De varme lande er noget lort"). På den anden side havde vi John Mogensen, som gik noget mere direkte til stålet med "Der er noget galt i Danmark" ("Bare tegnedrengen er i orden ..."). Så kom Erhard Jacobsen med "Dybbøl Mølle maler stadig", hvorefter Mogensen replicerede med "Erhard" (melodien hentet fra "Cecilia" af Simon & Garfunkel).
I dag er vi kommet lidt videre. Gamle Erhard var jo aldrig sluppet gennem nåleøjet til et reality-show, denne nymodens opfindelse, hvor politikere og andre kan boltre sig uden ½ tone i livet, kokkerere Pind's bøf med løg eller Søvndal's gryde, og danse pasodoble og andet eksotisk. Selv Danmarks tidligere udenrigsminister Helweg har slået sine folder i det store udland med 4-stjerners deltagere.



























