Mangel på praktikpladser til grundforløbselever og faldende prestige for erhvervsuddannelserne er ved at være hverdagskost. Faktisk har det været en fast del af dagens nyheder de seneste årtier, og som samfundet lider stærkt under.
Grundpilleuddannelserne i det danske samfund er blevet nedprioriteret fra Christiansborg. Det repræsentative demokratis højborg, som i dag primært består af personer uddannet langt væk fra den virkelighed, lærlingene og eleverne fra de tekniske skoler til daglig slås med.




























