"Har du penge så kan du få..." sådan lyder det i en sang, og mange vil automatisk nynne videre "..og har du ingen så må du gå..". Det er situationen lige nu i mange kommuner, der er ingen penge, og man må gå. Derfor kæmper ideologierne i alle retninger, både hos mig selv, og hos mange andre socialdemokratiske borgmestre, kandidater og fremtrædende politikere. Tanken om nogle hurtige penge i hånden, og dermed slippe for at skære ned på service til ældre, de svage og unge virker særdeles tillokkende, men det har en pris. Hvis jeg træder lidt tilbage og bare kigger på det praktiske i at udlicitere serviceopgaver i kommunerne, så vælter det ind med udfordringer, som ingen tør italesætte. Det tvinger nemlig "ansvarlige" politikere til at reducere serviceniveauet for at nå samme hurtige økonomiske resultat. Hvad er det så for udfordringer der ligger foran os? Lad os tage det åbenlyse først, lønnen. Den største gevinst ved udlicitering kommer ved at de ansatte overgår fra en offentlig overenskomst til en privat overenskomst, og dermed sparer man lønkroner.
Konsekvensen af dette, er, at disse lønmodtagere, som typisk er i den lavere løngruppe får færre midler til forbrug. Det betyder mindre omsætning til lokale forretninger som mad, tøj og andre dagligdagsvarer, og deraf færre ansættelser i disse virksomheder. Den lavere løn, betyder også at flere skal have hjælp af kommunen til huslejen og rabat til institutionerne hvis man har børn. På sigt vil flere skulle have mere hjælp til folkepensionen, da de ikke har samme midler til at spare op til egen pension. En lavere løn til de lavestlønnet, gør det også mindre attraktivt at arbejde, og er det ikke det alle kæmper imod? Hvor mange virksomheder kender du, som potentielt skifter samtlige ansatte, ledere og organisation ud hvert 4 år? Det kan være den ultimative konsekvens når der bliver udliciteret, for når kontrakten udløber, og skal i nyt udbud, så sker det at en ny virksomhed overtager. Vi har lige set det i Greve, hvor rengøringen netop har været igennem et nyt udbud, hvor nye virksomheder vandt. Det har bevirket en voldsom stigning i klager over rengøringen. Der er kommet nye folk, som ikke kender stederne endnu, det som de andre havde lært igennem 4 -5 år, starter nu forfra. Ikke nok med det, så kan mange af dem ikke dansk, for det må man ikke kræve i et EU-udbud. Så vores ansatte står og kigger på de stakkels rengøringsfolk, og må lære tegnsprog. Alternativt skal de ringe til en områdeleder for virksomheden, som så skal kontakte den ansatte...besværligt? Hvad koster det? Nu vi er ved dansk. Vi har INGEN mulighed for at sikre at de job går til danskere, og her mener jeg også nydanskere. Det kan ellers for mange være en god chance for integration, og tilknytning til arbejdsmarkedet.
