"Har du penge så kan du få..." sådan lyder det i en sang som vi alle kender, og vi nynner nok selv videre "..og har du ingen så må du gå..". Det er situationen lige nu i mange kommuner, der er ingen penge, og man må gå. Derfor kæmper alle ideologier i modsatte retninger, både hos mig selv, og hos mange andre socialdemokratiske borgmestre og fremtrædende politikere. Tanken om nogle hurtige penge i hånden, og det at man slipper for at skære ned på service til ældre, de svage og unge virker særdeles tillokkende, for som vi alle sammen bliver bombarderet med, så har vi verdens største offentlige sektor, og det tør ingen politikere, udover enhedslisten, åbenbart have siddende på sig. Hvis jeg træder lidt tilbage og bare kigger på det praktiske i at udlicitere serviceopgaver i kommunerne, så vælter det ind med udfordringer, som ingen tør italesætte, for det tvinger "ansvarlige" politikere til at reducere serviceniveauet for at nå samme hurtige økonomiske resultat. Hvad er det så for udfordringer der ligger foran os? Lad os tage det åbenlyse først, lønnen. Den største gevinst ved udlicitering kommer ved at de ansatte overgår fra en offentlig overenskomst til en privat overenskomst, og dermed sparer man lønkroner her og nu.
Konsekvensen af dette, er, at disse lønmodtagere, som typisk er i den lavere løngruppe får færre midler til forbrug. Det betyder mindre omsætning til gængse forretninger som mad, tøj, ferie og andre dagligdags varer. Den lavere løn, betyder også at flere skal have hjælp af kommunen til huslejen, rabat til institutionerne og på sigt flere skal have mere i folkepensionen da de ikke har samme midler til at spare op til pensionen. Hvis vi skal blive lidt i mantraen om hvorvidt det kan svare sig at arbejde, så betyder en lavere løn til de lavestlønnet jo også at man gør det mindre attraktivt at arbejde. Hvor mange virksomheder kender du, som potentielt skifter samtlige ansatte, leder og organisation ud hvert 4 år? Det kan være den ultimative konsekvens når der bliver udliciteret, for når kontrakten udløber og skal i nyt udbud, så kan ske det at en ny virksomhed overtager. Vi har lige set det i Greve, hvor rengøringen netop har været igennem et nyt udbud, hvor nye virksomheder vandt. Det har bevirket en voldsom stigning i klager over rengøringen. Der er kommet nye folk, som ikke kender stederne endnu, det som de andre havde lært igennem 4 -5 år, starter nu forfra. Ikke nok med det, så kan mange af dem ikke dansk, for det må man ikke kræve i et EU-udbud. Så vores ansatte står og kigger på de stakkels rengøringsfolk, og må lære tegnsprog, alternativt skal de ringe til en områdeleder for virksomheden, som så skal kontakte den ansatte...besværligt? Hvad koster det i timer? Nu vi er ved dansk. Vi har INGEN mulighed for at sikre at de job går til danskere, og her mener jeg også nydanskere, som ellers kunne være en god chance for integration. Nej, de jobs kan ligeså vel gå til Bulgarer, Polakker og andre østeuropæiske borgere, som gladeligt tager imod både lav løn, og evt. børnepenge og andre ydelser som vi har bygget op igennem hundrede år i Danmark. Derfor ansætter flere og flere kommuner folk til at tjekke at de ansatte er på ordentlige ansættelsesvilkår, se bare i København, hvor Frank Jensen decideret bruger det i sin valgkamp som en god ting (og det er det også). For de fleste virksomheder vil, naturligvis, søge at finde alle smuthuller for at forbedre deres bundlinje. Hvad koster det ikke i timer og administration, at sikre at de virksomheder holder sig til alle regler i en kontrakt, og selv hvis de ikke overholder dem, dropper kommuner tit sagsanlæg, det er simpelthen for dyrt i advokater. Hvis så bare den bedre bundlinje i disse selskaber kom ud i det danske samfund igen, til flere arbejdspladser, så komme det måske retfærdiggøres, men heller ikke det, er sikkert. I Greve har vi netop valgt et selskab til varetagelsen af hjemmeplejen i Greve Nord. Dette selskab har eksisteret i Danmark i ca. 15 år, alle disse år har givet underskud, pånær sidste år. Det har betydet at de får en masse fradrag når man har underskud, og man kan spørge sig selv hvorfor man fortsætter i 15 år med underskud. Kender du en håndværksmester der kan fortsætte i 15 år med underskud?
