Når man tænker på med hvilken energi og nidkærhed V og DF kastede sig ind i diskussionerne om Uffe Elbæks gøren og laden i sagen om forvaltning af Kulturministeriets midler til repræsentation, kan det undre, at man ikke rigtigt har hørt repræsentanter fra disse to partier være ude og ytre sig i sagen om Lars Løkkes rejseudgifter, i forbindelse med hans hverv som formand for en international organisation støttet af midler fra det danske udviklingsministerium.
Selvom det drejer sig om to forskelige formål kommer pengene i begge sager fra den danske statskasse, og de to nævnte partiers ønske om mådehold og gennemsigtighed i Elbæksagen, må vel derfor også være gældende i sagen om Løkkes rejseudgifter. Så hvornår kan vi mon forvente, at de indkalder udviklingsministeren til et åbent samråd, med henblik på en nærmere regørelse for de afholdte rejseudgifter.



























