Hermed en kommentar til Adams Holms kronik "Den guddummelige tragedie", pr. 12/5 2013.
Som Adam Holm har jeg en forkærlighed for rationalitet. Derfor er jeg også delvis enig i hans kritik af religiøse dogmer. Men på et punkt går han galt i byen nemlig omkring "Guds retfærdighed". Det er et klassisk problem, at Gud tillader alverdens lidelser og ondskab. Og Holm mener, at Gud enten må være "impotent eller ondsindet", når han kan lade en 16-årig dø. Det tror jeg ikke. Lad mig forklare.




























