... og en del andres. Det er et ret usmageligt skue, vi er vidne til i disse dage/uger. Peter Skaarup er ude med basunerne og selveste Lars Hedegaard mener, at hjemmeværnet bør indkaldes for at afvikle en oplæsningsaften på et fynsk bibliotek. Måske er det en idé at forsøge at finde lidt hoved og hale i dette mediefænomen. For, hvorfor al denne hype? - Fordi Yahya er 18 år? - Fordi han er 2.g indvandrer? - Fordi han er talentfuld? Havde vi nu haft en 18-årig Ahmed, der var debuteret med en lyrisk digtsamling om profetens jomfruer, havde næppe een eneste loppe gøet. Overfor Yahya gør en del lopper, - de gør sågu i kor. For Yahya er mighty handy. Er det ikke det, vi altid har sagt, troet, haft mistanke om eller sågar (vil visse hævde) vidst. Altså, at muslimer er nogle værre karle. En samling sociale nassere. Et underudviklet og middelalderligt folkefærd. Et bundt religiøse misfits. Når "en af deres egne" så er ude med riven, må der jo være noget om snakken, ik? Hvem har efterhånden ikke været på banen? Rifbjerg og Carsten Jensen har været der, alle lederskribenterne og kommentariaterne har (efter at interessen for Allan Simonsen er kølnet) udtrykt sig i højstemte vendinger, - det har sågar også diverse eksperter i mellemøstpolitik, Rushdie-syndromet, PET-overvågning etc.etc.etc. Hvad ingen lader til at fatte er, at Hassan IKKE har en politisk dagsorden. Han har ikke brug for radikale Halalhippier, har ingen mening om 24.års-reglen og kan ikke bruge venstrefløjens socio-økonomiske forklaringsmodeller til en rygende fis (i hvert fald har han ikke ytret sig desangående). Hans ærinde er et opgør, der er generationsbestemt, kulturelt inspireret, religiøst spørgsmålsstillende m.m. og naturligvis - først og fremmest - et spørgsmål om, hvorvidt et selvoplevet/forstået digterisk talent kan briste eller bære. Og dermed er hans dagsorden strengt personlig. I min optik er Hassan en rapper af guds nåde (når det nu ikke kan være af Allah's), der klarer sig ganske fint uden seksuelt spræl og samplet honkydonk. Så skal vi ikke bare læne os tilbage og se, hvad der sker. Bliver han mere berømt end Aqua, Wozniacki og Helle Thorning-Schmidt? Faktisk ser han jo ud til at klare sig ganske glimrende uden personlige coaches.