Kan de da ikke snart lære det i kommentariaterne, - altså at EL er kommet for at blive, uden at revolutionen ligger på lur bag næste gadehjørne. POL's lederskribent mener i dag, at EL præsterer "frækt spin" og at dronningeriget står i fare for at sande til i advokater og sagsanlæg. Store ord i november. Borgmestre - som i lighed med regeringen er konstitueret ved hjælp af EL - trækkes af gårde med alarmerende udtalelser om det kommunale selvstyres snarlige undergang. Serviceloven er IKKE ny, - faktisk bliver den løbende modificeret. Vi har udrednings- og behandlingsgarantier f.eks. De ligger meget bekvemt i regionerne, fordi kommunerne ikke er klædt på til opgaven. Sidste års finanslov afsatte ½ mia. til flere pædagoger, men pengene fes ud i kroge og hjørner, skal man tro på bl.a. BUPL's beskæftigelsestal. Noget lignende vil EL ikke lade sig spise af med igen. Det er ældres vilkår for vigtige til. Vi har lige lagt et kommunalvalg bag os, hvor EL vel må siges at være rendt af med sejren og er marcheret ind i snart sagt alle kommunalbestyrelser. Sådan ville vælgerne have det. Man skal have en noget særegen tankegang for at mene, at EL vil lægge ud med at "underminere" det kommunale selvstyre, som de da netop nu ser frem til at være en del af. Corydon & Co.'s stejlhed kan jeg kun tage som udtryk for, at de inderst inde godt er klar over, at en inddragelse af Serviceloven vil stille lemfældigt administrerede kommuner i et dårligt lys. Men, da der foreligger en dom for, at en kommune vilkårligt - på trods af visitation - kan fjerne hjemmehjælp fra en borger (som så må klare sig uden bad og rengøring), hvad f..... er de så bange for? EL kræver jo ikke, at alle de implicerede borgere SKAL noget, de evt. ikke selv har lyst til, men kun at der bør være en bundgrænse etsteds for, hvad vore syge/svage/gamle medborgere bør have af hjælp til en bare nogenlunde anstændig tilværelse. Desværre for regeringen står Corydon noget afpillet tilbage og må ikke alene indkassere hån fra højrefløjen men også slå dørene op for den "ansvarlige" Lars Løkke, der kun vil trække ham rundt ved næsen og lade ham sla' sig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























