Lad nu hans familiære omstændigheder ligge, og dog.
Udenrigsministerposten er belastende og kræver en fysisk stamina, som Søvndal nok ikke længere er i besiddelse af. Det ville klæde ham at erkende det. I hans "regeringstid" har han jo faktisk delt embedet med 2-3 andre. Han ville indlægge sig uvisnelig hæder ved - efter endt orlov - at træde tilbage og derved åbne op for (legitimere, om man vil) den større regeringsrokade, som statsministeren nok alligevel i det nye år er nødt til at kaste sig ud i. Ved samme lejlighed kunne man så rydde op i den udenrigsministerielle konstruktion, for det er ærligt talt stærkt forvirrende, at den fungerende udenrigsminister den ene dag er Hækkerup, den næste Helveg, den næste igen Olsen-Dyhr osv. Der er for mange ministre, der ikke "performer" så godt, man kunne ønske. Desværre er de Radikale nok urørlige, for uagtet 2 afgåede ministre og en stærkt belastet Lidegaard, er der ikke nogen, der skal røre DEM med en ildtang, og da slet ikke søde lille Manu Sareen, de Radikales ikke-etniske puddelhund. Det er på tide, at Thorning spiller med musklerne! Giv Søvndal et vink med en vognstang og ryd så ud i ministerierne på tværs af partigrænser. Er det ikke det, en statsminister skal kunne? Vilhelmsen og Vestager er som partiformænd urørlige, men principielt burde alle andre kunne være i spil (når vi lige ser bort fra blå Bjarne, förstås). Hvis Thorning vil have bare skyggen af chance for at redde regeringen gennem næste folketingsvalg, er hun nødt til at foretage sig noget drastisk. Der er for mange ministre, der ikke er driftssikre. Hun vil også gøre sig selv og andre en tjeneste ved at melde ud i tide. For, hvad vil regeringen med de næste ca. 2 år? Leve på blå bloks nåde eller føre en politik, som vælgerne kan forstå ...
