I sin leder fredag den 7. december kritiserer Poul Aarøe Pedersen endnu en gang de københavnske studerende for at være langsomme til at blive færdige med deres studier. Poul Aarøe Pedersen viser ingen forståelse for, at der kan være mange grunde til, at studerende ikke kan nå at blive færdige med deres studier på "normeret tid": Studierelevant arbejde, udlandsophold eller et individuelt behov for mere tid, for eksempel hvis studerende får børn under studiet, hvis de bliver syge eller hvis de blot er langsommere til at læse og skrive end deres mere "effektive" medstuderende. Det mest bemærkelsesværdige ved Poul Aarøe Pedersens leder er imidlertid, at han inddrager moral i diskussionen om studiefremdriftsreformen og indikerer, at de "langsomme" københavnske studerende er moralsk anløbne i al deres langsommelighed. Poul Aarøe Pedersens ganske tidstypiske og ureflekterede politiker-argument er helt centralt for tankegangen i det new public management-styrede samfund, der er under opbygning i vor tid. Ifølge tankegangen er det moralsk forkasteligt at være langsom, fordi det koster samfundet penge (påstås det). Langsommelighed fremstår som en af det 21. århundredes dødssynder og parres uden blik for nuancer med en af de mere klassiske dødssynder, dovenskab.