Peter Skaarup klandrer i dag i dagens avis Helle Thorning for manglende svar i Bødskov-sagen. Enhver der så samrådet ved, at svarene kom. Dem kan man så lide eller ej,- det er politisk helt fair. Til gengæld klinger Skaarups retorik hulere end tom.
I 2007 lavede Claus Hjort som beskæftigelsesminister en stribe meget tvivlsomme gerninger. Blandt andet bestilte han bevidst og altså med gusten overlæg forkerte oplysninger, som ham brugte til at vildlede og misinformere Folketinget. Her var der ingen himmelvendte øjne eller skinger retorik fra Skaarup. En gerning, der beviseligt var ulovlig og en gerning, der var udført med overlæg! Hjorts belønning fra VK og DF blev en forfremmelse til finansminister. Mit spørgsmål til Skaarup er derfor meget simpelt: Er du en mand eller en principløs vandmand uden rygrad, som skælder ud for at skælde ud og altså uden at have noget om helst at have det i? Er det kendetegnende for DF, at man egentlig ikke har nogen principper udover at fremelske frygt og fodre de laveste instinkter. Eller vil der på et tidspunkt komme noget fra DF, der blot minder om politisk pricipfasthed? Svaret blafrer i vinden!




























