Flere trafikulykker i de sidste uger har rejst tvivl - i hvert fald hos mig, om de brede bløde rabatter er sådan en god ide. Rabatterne bliver klippet ind til en meters penge fra vejkanten, hvor der efterlades en halv meter bar jord - angiveligt for at skåne den udsatte asfaltkant, der er meget dyr at reparere.
Min påstand er, at det er meget farligt at komme ud på den jordrabat, man har skabt. Der er ingen vegetation til at opsuge væde, og ingen rødder, der kunne binde jorden sammen til en slags "al". Derfor dannes en dyb rende i den bløde jord, som det kan være svært at komme op fra - uden at overkompensere og styre direkte over i den modsatte vejbane.



























