Er Danmark en bananrepublik? Nej vel. Herhjemme foregår alle retssager ordentligt og under anvendelse af logiske og gennemskuelige principper. Men hør så her:
Når det gælder fastsættelsen af huslejen i de såkaldte småhuse, er der ingen gennemskuelighed. Her er der rig mulighed for, at grådige udlejere kan narre deres lejere og kræve ulovlig høj leje. Hvis lejerne derefter forsøger at få nedsat deres leje efter boligreguleringslovens bestemmelser, kan de risikere at vikle sig ind i et uforudsigeligt forløb, hvor de i sidste ende taber, selv om de burde vinde.




























