Når den sidst gymnasiale eksamen er afsluttet, og man endelig kan sætte studenterhuen på hovedet, er det tid for livet at gå i gang. Frugterne efter tre slidsomme år i gymnasiet skal endelig høstes, foran én ligger endeløse vidder af selvbestemmelse og frihed, og tidspunktet for en vigtig, uoverskuelig livsbeslutning er også ved at oprinde: studievalget. Få ting kan skabe så meget bekymring og fremtidslede hos en nyudsprungen student som spørgsmålet ?Hvad skal du så?? ? et ofte stillet og ganske uundgåeligt spørgsmål; venner, lærere, familie og politikere råber det i munden på hinanden, mens den stakkels students blik flakker mellem studievælgere, uddannelsesguiden.dk, hvad-kan-jeg-blive-bogen og studevejledere.
Der er selvfølgelig et fåtal af målrettede unge, der stryger direkte gennem uddannelsessystemet som studiefremdriftsreform-yndlinge og med klar røst kan fortælle mormor om deres kommende medicinstudie. De har intet at frygte for hvad-skal-du-så-bacillen, men for os andre ubeslutsomme døgenigte, er der ikke noget så angstprovokerende som fremtidsplaner.
