De sidstes dage stærke nationale og internationale reaktioner på en aflivning af en ung hangiraf er ganske tankevækkende. Hvad er det der får mennesker fra hele verden til at forsvare en enkelt giraf der må lade livet? Er det fordi giraffen har et stor nuttefaktor med sine store øjne og lange øjenvipper? Er det en protest over at vi som mennesker påtager os retten til at afliver dyr? Eller er det en fordi medierne har henledt opmærksomheden på et individ, når man samtidig accepterer at alle mulige andre raske dyr slås ihjel pga. menneskers interesser, hvad enten det er for at spise dem, fordi det ikke kan betale sig at fede dem op, for at regulere naturlige bestande/skadedyr, eller fordi ingen gider have dem som kæledyr osv.
Som medlem af dyreetisk råd, vil jeg gerne rose Københavns Zoologis Have fordi de har holdt fast ved deres faglige og etiske normer. De har kommunikeret klart hvorfor den unge hangiraf måtte aflives, den er blevet brugt til førsteklasses formidling og til sidst endt som foder for de sultne løver. Hvis ikke de havde fået en giraf, skulle en ”uskyldig” ko måske være aflivet!
