Hvordan vil vi blive opfattet om 10, 20 eller 50 år af nutidens børn og unge? Hvordan opfattes vores handlinger allerede nu? Hvordan opfattes vores handlinger i de lande hvor de allerede berører et utal af mennesker? Disse spørgsmål er centrale for alle os der på trods af vores viden, fortsætter vores forbrugs-tyranni ufortrødent. Et forbrug af biler, flyrejser, tøj, elektronik og ikke mindst kød. Størstedelen af os ved at de fem nævnte eksempler på forbrug, har en voldsom negativ effekt på både miljø og klima. Vi ved ligeledes at den effekt det har, vil få fatale konsekvenser inden for en meget kort tidsperiode, en periode der i værste fald vil få fatale konsekvenser for vores børn, og i bedste fald først for vores børns børnebørn. På trods af vores viden, sparker langt de fleste af os, “vores personlige opgør med den traditionelle forbrugskultur” til hjørne hver eneste dag. Blandt mange af mine venner er “store bøffer” et status-symbol. Nyt tøj et krav, og flyrejser til destinationer langt væk noget vi klapper hinanden på skuldrene over. Jeg er heller ikke selv en “hellig-ko” i denne flok endnu, jeg har endnu ikke helliget mig et liv som vegetar, og jeg har været ude og flyve et par gange inden for det sidste år, men tanken om mit forbrug trænger sig oftere og oftere på. I den kontekst ønsker jeg at drage en parallel der kan synes fjern for nogen. Konteksten jeg tænker på, referere til spørgsmål jeg ofte stillede mig selv tilbage i folkeskolen. Spørgsmålene handlede nærmere bestemt om nazisternes jødeforfølgelse, og den generelle tyske accept af dette. Hvorfor handlede gennemsnits tyskeren (læs evt. danskeren) ikke på sin viden? Og det efterfølgende spørgsmål: Ville gennemsnits-tyskeren havde handlet anderledes, hvis vedkommende havde den konkrete viden om konsekvenserne af deres manglende handling? Når vores forbrugskultur om 10, 20 eller 50 år formentlig vil blive et centralt emne i historiebøgerne? Kan vi spørge os selv, vil vi blive dømt hårdere end nazisterne gjorde?