I ca. år 965 befalede Kong Harald Blåtand kristendommen indført i det danske rige. Først ca. år 1536 smedede kongen kirke og stat sammen. Dette var ikke for, at kristendommen skulle bredes til samfundet, men derimod for at få adgang til kirkens infrastruktur og få den tredjedel af Danmarks jord, der tilhørte kirken.
I grundloven står: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Da denne lov i 1849 blev vedtaget var 99 % af danskerne medlem. Verden ser i dag anderledes ud. Flere og flere fravælger folkekirken og det anslås, at over 1 million ikke længere er medlem. Den bør derfor ikke længere blive set som den danske folkekirke og heller ikke blive behandlet som sådan. Navnet ,den danske folkekirke, bør ligeledes ændres. Vi bør også huske på, at Danmark ikke længere er et kristent land, men nærmere er blevet et multireligiøst land. Dette grundet den øgede globalisering og indvandring. Vi ser efterhånden alle trosretninger i Danmark.
