I dagens hadeannonce mod lærerne påstår KL, at lærerne har fri hele 4 måneder om året, når de er fyldt 60 år.
Jeg husker, at politikerne i årevis har skreget på seniorordninger, så vi kan bevare de "grå guld" på arbejdsmarkedet. Det er faktisk det, man har formået inden for lærerfaget. Men hvad gør KL? Mistænkeliggør en hel gruppe lærere over 60 på den mest uvederhæftige måde, jeg nogensinde har oplevet. I deres regnestykke er jo også medregnet alle week-ends og helligdage, fridage som vi alle har. Et regnestykke, som er så fortegnet, at en institution som KL ikke burde lægge navn til.




























