Jeg har efterhånden forstået, at KL ønsker at fjerne "kassetænkning" og vil indføre "fleksibilitet" i folkeskolen. Jeg tror også de er enige med mig så langt, at disse elementer ikke er mål i sig selv, men midler til at opnå et ønsket mål. I dag gentager MZ så sin faste formuleringer i læserbrev i Politiken; målet er at opnå mere og bedre undervisning i folkeskolen. Ikke noget nogen af parterne er uenige om.
Jeg kan sagtens se, at fjerner man sikringen af forberedelsestid fra arbejdsreglerne, så kan lærerne levere mere undervisning. MEN jeg kan ikke se, og har endnu ikke hørt, en god forklaring på hvordan mindre forberedelse giver bedre undervisning.



























