Som PPR-psykolog kan planerne om indførelse af heldagsskolen godt bekymre mig. Jeg kender til mange eksempler på elever, som lærerne arbejder kompetent med at inkludere, men som ikke desto mindre er udtrættede, når de når til frokostpausen. På hver deres måde er de på overarbejde: med at holde fokus, sortere i stimuli, forholde sig til mange mennesker, befinde sig midt i faglige diskussioner de ikke forstår, følge en andens dagsorden, når de er tryggest ved deres egen m.m.
Oplægget til de såkaldte aktivitetstimer beroliger mig ikke, da tanken lyder til at ligge tæt op ad de mange værksteder og røre-/gøre-aktiviteter, som præger en betydelig del af den undervisning, jeg ser. Disse timer er oftest dem, som udtrætter de inkluderede elever jeg kender allermest.
