Dumpet, ikke godt nok. De ord frygter enhver studerende at høre efter en eksamen. Men faktisk er det efter studieoptaget ikke så meget de kommende studerende, der er i fare for at få dumpekarakter, som de politikere, der har designet det danske uddannelsessystem. Studieoptaget viste krystalklart, at det atter ikke lykkedes at få tilstrækkeligt med ansøgere til helt centale velfærdsuddannelser såsom pædagog og skolelærer.
Begge uddannelser er helt afgørende for fremtiden. Det er bogstaveligt talt uddannelse af de mennesker, der skal forme de næste generationer af danskere, og det er en tragedie, at det igen ikke lykkedes at få nok ansøgere. På pædagoguddannelserne er optaget styrtdykket med næsten en tredjedel på mindre end ti år.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.