Ugens klimatopmøde vil være første lejlighed for Europa til at belave sig på fire år med Trump som USA’s præsident – og formodentlig som en dobbelt kæp i hjulet på den internationale klimaindsats. Dels fordi Trump lægger op til at øge USA’s udvinding af fossile brændstoffer og udledning af drivhusgasser. Dels fordi han ikke forestiller sig at finansiere fattige landes klimatilpasning.
Europa bør gå i spidsen for både erkendelse af hastigheden i den globale opvarmning, behovet for at begrænse udledningen af drivhusgasser og for finansiering af den grønne omstilling.
Topmødet, der for Danmark er en slags generalprøve på næste år, hvor vi er formandsland for EU, handler primært om penge, altså om finansiering af klimatilpasning.
Hidtil har de store udledere været bedst til at løbe fra regningen. Og konsekvenserne er ingen hemmelighed – ekstremt vejr med tilhørende ødelæggelser, sultkatastrofer osv.
Kompromiset har hidtil bestået i, at vi i den rige verden, som har forurenet atmosfæren, skal betale de fattige, så de ikke gentager vores fejl. Vi skal ikke blot levere dem vindmøller og solceller, så de ikke bygger kulkraft, men også sørge for, at de kan beskytte sig mod tørke, orkaner, stormfloder og styrtregn.
Hvis vi ikke kommer med helt anderledes beløb, så tror pokker, at de fattige lande vil blæse på at bevare deres skove og bore efter deres egen olie og gas.
Dette topmøde er det sidste med Biden. Og med Trump bliver det helt usandsynligt, at USA vil betale. Kina forsøger stadig at undslå sig internationalt ansvar ved at kalde sig et offer for klimaforandringerne, selv om det er verdens største udleder af drivhusgasser. Alligevel kan det blive nødvendigt at knytte håb til, at Kina langt om længe vil bidrage til finansiering af klimatilpasningen – om ikke af anden grund, så for at score point i det store diplomatiske spil.
Men hverken Trumps populister eller Kinas og Ruslands autokrater kommer til at drive den nødvendige grønne omstilling. Europa må vise lederskab.
fortsæt med at læse
