Leder afMarcus Rubin

Kronikredaktør

Den Kongelige Ballet er på vej i den rette retning.

Balletskolen er midt i et nødvendigt opgør med en usund kultur. Det er godt

Lyt til artiklen

Der er få mere hæderkronede og traditionsrige kulturinstitutioner i Danmark end Det Kongelige Teaters ballet og den dertil knyttede balletskole.

I mere end et kvart årtusind har balletten og skolen været en hjørnesten i dansk kultur og et af de områder, hvor Danmark også havde en kulturel førerposition internationalt. Men i de senere år er glansbilledet krakeleret fælt, og både balletten og skolen er nu midt i et nødvendig opgør med en usund kultur og et alt for snævert kropsideal.

Som Politiken har afdækket sidste år, har ansatte på balletskolen opfordret normalvægtige børn helt ned til niårsalderen til at tabe sig og springe måltider over. 17 børn fortalte Politiken, at de havde udviklet spiseforstyrrelser på grund af den hårde pædagogik, og det er nu ved at blive afklaret, om der skal udbetales erstatning til en del. Og problemerne med kulturen på balletten er ikke begrænset til balletskolen. I sidste måned bragte Radio IIII en historie om, at 139 ansatte i en trivselsmåling havde fortalt om krænkede adfærd.

Men nu sker der noget. I oktober besluttede bestyrelsen og teaterchef Kasper Holten at lukke balletskolens fem første klassetrin, droppe de årlige stopprøver, hvor elever kan smides ud, og indføre et loft over, hvor mange forestillinger balletbørn må medvirke i. Forleden blev der udpeget en ny balletchef, Amy Watson. Mandag blev der offentliggjort en ny fireårig støtteaftale mellem staten og Det Kongelige Teater. Det er et samlet Folketing, der står bag aftalen som eksplicit forpligter nationalscenen til at have et særligt fokus på trivsel.

Det er gode og nødvendige tiltag. Selv om det altid vil være ekstremt hårdt at blive og være en kongelige balletdanser, skal balletten også følge med tiden. Ingen børn og unge skal sulte sig selv for at kunne være med, tværtimod skal balletten nu vise, at den kan finde plads til sundere og flere forskellige kropsformer end traditionelt.

Det Kongelige Teater er og skal være et sted for den ypperste scenekunst, men det skal også været et sted, der følger med tiden. Ikke på bekostning af kunsten, men for at fremtidssikre den.

Marcus Rubin

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her