Frihedens sol er stået op over det syriske folk«, proklamerede oprørsstyrkerne, da de natten til søndag dansk tid væltede Syriens diktator, Bashar al-Assad.
Selv store ord bliver små, når en af Mellemøstens mest brutale diktatorer styrtes. Den syriske befolkning kan nu – efter årtiers diktatur – fejre befrielsens øjeblik og begynde at trække vejret mere frit. De tusindvis af familier, der igennem årene har mistet slægtninge i al-Assads voldsregime og giftgasangreb mod sin egen befolkning, kan mærke retfærdigheden rejse sig. Og de tusindvis af politiske fanger, der i årevis har sidder fængslet i Damaskus’ berygtede torturfængsler, kan møde friheden.
Alt i Syrien er lige nu kaos. Mellemøsten sitrer af de dramatiske begivenheder, ingen endnu kender de langsigtede konsekvenser af. Ingen aner, hvor Bashar al-Assad er flygtet hen, men alle kan se, hvor gebommerligt et nederlag, der er tale om for Rusland og Iran, der trods langvarige alliancer militært og økonomisk ikke formåede at holde diktatoren i Damaskus ved magten.
Men efter frihedens morgen kommer alvorens aften. For hvad følger efter diktaturet? Oprørsstyrken Hayat Tahrir al-Sham (HTS) vil forsøge at udnytte det øjeblikkelige kaos, men Syrien er ikke tjent med en hurtig magtovertagelse og et nyt regime.
Tænk, hvis FN kunne spille en hovedrolle i at sikre et overgangsstyre, der både kan gøre op med den mørke fortid og sikre, at Syrien ikke falder i hænderne på et ekstremistisk islamistisk styre. Og tænk, hvis al-Assads fald i Syrien og Hizbollahs svækkelse i Libanon kan føre til frihed og demokrati. Det er naturligvis et fromt – og måske naivt – håb, men når historiens store hjul rører på sig, må verdenssamfundet forsøge at følge med. Som nyt medlem af FN’s Sikkerhedsråd fra årsskiftet kan Danmark passende presse i den retning.
Hvor smukt ville det ikke være, hvis diktatorens fald i Damaskus fører til det arabiske forår, som al-Assad selv i 2011 så brutalt kvalte. I så fald vil der i sandhed være tale om frihedens morgen, middag og aften for befolkningerne i Mellemøstens hårdt plagede hjerte.
fortsæt med at læse
Her her, hvad vi ved og ikke ved om dramaet i Syrien
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
