Få lande har i de senere årtier været mere ramt af lidelse end DR Congo. Efter folkedrabet i Rwanda i 1994 flygtede mange af de skyldige dertil. Det blev kickstarten til en næsten endeløs række af krige og konflikter i DR Congo, der har kostet mindst 5 millioner mennesker livet – flere end nogen anden væbnet konflikt siden Anden Verdenskrig. Ikke mindst jagten på landets enorme naturressourcer trak fremmede magter og grupper ind i konflikterne.
På det seneste er konflikten blusset voldsomt op. Tidligere på ugen tog en oprørsbevægelse kendt som M23 magten i Goma, en storby i det østligste Congo. Flere hundrede tusinde mennesker er tvunget på flugt, og mange fredsbevarende soldater fra FN er blevet dræbt.
Omverdenen må nu gøre sit yderste for at få stoppet krigen og genskabt freden. Her har ikke mindst Danmark et ansvar.
Nøglen til at få konflikten stoppet skal nemlig findes i nabolandet Rwanda. For selv om DR Congos areal er næsten 100 gange større end Rwandas, er det reelt det lille naboland, som nu er aggressoren. M23-gruppen er trænet, støttet og bevæbnet af Rwanda. Ifølge FN er tusinder af regulære soldater fra Rwanda nu også gået ind i det østlige DR Congo. Ligesom flere gange tidligere i de senere år synes Rwanda at være på jagt efter guld, kobolt og andre værdifulde råstoffer. Rwanda er for eksempel på mistænkelig vis blevet storeksportør af guld, selv om der ikke er meget guld at grave i landet.
Rwandas store styrke er, at det er politisk stabilt. Det har gjort det til en yndet partner for mange vestlige lande, herunder Danmark, der har indgået en asylsamarbejdsaftale med landet. Derfor bør Danmark nu lægge pres på Rwanda og dets magtfulde præsident, Paul Kagame, for at trække sig fra DR Congo.
Danmark sidder i FN’s Sikkerhedsråd, vi er kommende formand for EU, og vi gav i 2023 små 100 millioner kroner i bistand til Rwanda. Vi har indflydelse i Rwanda. Det er nu, den skal bruges. Tyskland og Storbritannien har netop truet med at stoppe bistanden. Det bør Danmark også gøre.
fortsæt med at læse
