Sjældent har politiet haft større grund til at slå alarm.
Man ser de grufulde billeder for sig: Grupper af børn og unge med halsedisser trukket op over næsen, mens de overfalder sagesløse jævnaldrende på sidegaderne til Strøget eller ved Fisketorvet i København. Med trusler og vold tvinges ofrene til at afklæde sig deres mærkevarejakker fra mærker som Moncler og Louis Vuitton, som er flokkens bytte.
At den slags sker i København ved højlys dag, er i sig selv rystende. Men når politiets alarm er så velkommen, handler det om det opsigtsvækkende i, at det er børn helt ned til 11 år i ledtog med unge op til 18 år, der står bag overfaldene. Hvordan det kan ske, uden at forældre, skole og andre voksne opdager det, er en gåde, som Københavns Politi har et godt bud på.
Børnene får nemlig ikke kontakt i den fysiske verden. De møder hinanden digitalt i lukkede fora på techplatforme som Instagram og Snapchat. Det samme mønster har vi set med de op mod 20 svenske lejekriminelle i teenagealderen, der for nylig er blevet anholdt i København. De lod sig hyre via jobopslag i lukkede rum på Telegram, der er udbredt i Sverige.
I den aktuelle sag udtalte Københavns Politi forleden til denne avis, at de nu intensiverer indsatsen på gadeplan. Fint nok. Men problemets kerne er de lukkede digitale rum på techplatformene, der i første instans forbinder børn og unge i usunde netværk.
Politiets alarmklokke skal derfor selvfølgelig først og fremmest høres hos de unge og deres forældre, men Christiansborg bør også lytte efter. For selvfølgelig skal techplatformene tage ansvar for den kriminalitet, de er værter for. Instagram vil nok sige, at de ikke er i stand til at sikre sig, hvad der sker på deres tjenester. Det kan de have en pointe i.
Men hey, hvordan kan det i en retsstat blive et argument for at lade lovløse tilstande råde? Det må og skal være Instagrams problem, hvad der foregår på techplatformens tjenester. Ikke samfundets.
fortsæt med at læse
