Engang havde vi set en skolegård fuld af liv og legende børn.
Nu kigger vi i stedet direkte ind i helvedes forgård. En bunke væltede skoleborde i bunden af fotografiet er det eneste, der afslører, at her før lå en skole. Nu er der pulveriseret beton og forvredet stål, så langt øjet rækker.
Sammen med redningsarbejdere går mødre, fædre, søskende fortvivlede rundt i bombekrateret og leder efter deres kære. Forgæves. Døden er flyttet ind.
31 blev rapporteret dræbt, blandt dem mange børn, da de israelske bomber faldt over denne skolebygning, der husede internt fordrevne, i al-Tuffah-kvarteret i Gaza By 3. april 2025.
Fotografiet af den sønderbombede skole er et af utallige og ubærlige vidnesbyrd fra et Gaza, der er endt som en humanitær katastrofe af ufattelige dimensioner.
18. marts sagde premierminister Benjamin Netanyahu, at »porten til helvede vil blive åbnet over Gaza«. Det tør siges.
Børn, voksne og ældre dør hver dag bag porten til helvede. Vi tæller de døde i tusinder, men det er først, når vi kommer helt tæt på ofrene og deres skæbnefortællinger, at vi for alvor kan begribe de menneskelige lidelser.
Derfor vælger denne avis i dag at gå helt tæt på krigens ofre i en fotografisk fortælling med billeder, hvor de fleste nok bare har lyst til at kigge den anden vej. Det er billeder af blod, lemlæstelse, desperation, død.
Vi viser ikke billederne for at chokere, men fordi vi insisterer på at vise virkeligheden, også når den er allermest grum. Fotoserien i dag fokuserer på børn, fordi døde og sårede børn desværre er en af de mest hjerteskærende hovedhistorier i denne krig.
Vi må ikke vende blikket væk fra Gazas ofre. Heller ikke, når det handler om de to piger på et andet af de fotografier, vi viser i dag.
De ligner tvillinger. De bærer det samme mørkelilla tøj. De ligger i armene på hver deres voksen. De ser ud til at sove. Men når man læser billedteksten, forstår man, at de begge er døde.
Vi kender ikke begyndelsen på historien om de to palæstinensiske piger på fotografiet, men vi kender slutningen: De to piger blev dræbt i et israelsk angreb og bragt til Al-Shifa hospitalet i Gaza By 23. april 2025.
Normalt kan de fleste historier illustreres uden at dokumentere krigens skæbner helt ind i den død, der bør være privat for alle. Og ofte er det, der kommer tættest på vores eget liv, fotografier af sorgen, når de efterladte kigger på deres kære.
Men vi bliver nødt til at se de døde i øjnene, fordi de israelske angreb på civilbefolkningen nu har nået et niveau, hvor det kun er menneskeligt at dokumentere umenneskeligheden. Pressen har ikke kunnet få adgang til Gaza siden krigens start, en skandale, der kun gør det endnu vigtigere at se på de billeder, der kommer fra krigszonen.
Politiken er ikke i gang med at etablere en ny billedpolitik, men vi har valgt at tage nogle ekstraordinære publicistiske valg for at dokumentere en ekstraordinær katastrofal situation, som verdens ledere alt for længe har tøvet med at gribe ind over for.
WHO har for længst sendt en kraftig appel om at få evakueret de tusindvis af børn, der er i akut livsfare. Forleden sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at »historien vil dømme os hårdt«, hvis der ikke gribes ind. Deri har han helt ret. Vi venter i spænding på handling fra den danske regering, der hidtil har været pinligt fodslæbende med at bidrage med løsninger på menneskelige lidelser.
Med dagens fotoserie forsøger vi at bidrage til, at ingen i eftertiden skal kunne sige, at de ikke vidste, hvad der foregik i Gaza.
fortsæt med at læse
