Fredag stod udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Srebrenica. Han lagde en hvid lilje til minde om de omkring 8.000 bosniske mænd og drenge, som blev dræbt for 30 år siden i den sikre FN-zone og talte højstemt om pligten til at holde minderne i live. Det er også vigtigt. Arbejdet med at identificere ofrene fortsætter, og borgerkrigens ar præger stadig Bosnien.
Men ville man for alvor ære ofrene for folkedrabet i 1995, ville det være uendeligt meget bedre at gøre alt, hvad der stod i regeringens magt for at standse blodbadet i Gaza. Om Israels krigsførelse i Gaza kan karakteriseres som folkedrab, er rent juridisk stadig uafklaret, og der kan gå flere år, før den internationale domstol træffer afgørelse. Mensom krigen har udviklet sig, udgør den i dag en moralsk, humanitær og politisk skændsel.
Israel havde og har ret til at forsvare sig selv. Men uanset hvor modbydeligt Hamas’ terrorangreb 7. oktober 2023 end var, kan det ikke berettige den ødelæggelse og de enorme tabstal, som Israel har påført civilbefolkningen i Gaza.
Som Politiken beskrev i weekenden, er mere end 55.000 palæstinensere blevet dræbt, herunder mere end 17.000 børn. Så store tal er svære at fatte, men antallet af døde børn og unge svarer til en skoleklasse om dagen. Hver eneste dag i de godt 600 dage, som krigen indtil nu har varet. Senest har Israels regering erklæret, at man vil samle befolkningen i en såkaldt humanitær by i den ene ende af Gaza-striben. Er det ikke formelt etnisk udrensning, ligner det i påfaldende grad.
Der er andre frygtelige krige og konflikter. Borgerkrigen i Sudan har eksempelvis formentlig kostet flere liv. Men der er ingen andre konflikter, hvor Vesten støtter den ene part, som vi gør med Israel. Danmark er formand for EU og for tiden også medlem af Sikkerhedsrådet. Vi har en lang historie, som en loyal ven af Israel. Men en sand ven ville sige klart fra over for den nuværende israelske regering, insistere på folkeretten og presse på for sanktioner mod Israel. Verden svigtede de bosniske muslimer i 1995. Nu gentager historien sig i Gaza. Det kan nok så mange taler og hvide liljer ikke dække over.
fortsæt med at læse
