Lyt til artiklen
Den jødiske filosof Hannah Arendt skabte debat, da hun lancerede udtrykket ’ondskabens banalitet’ i forbindelse med retssagen i Israel i 1962 mod SS-officeren Adolf Eichmann, der var med til at organisere Holocaust. Mange jøder opfattede det, som om hun bagatelliserede nazisternes uhyrligheder, men de misforstod hende. Arendts pointe handlede om den ondskab, som udspringer af, at underordnede blindt følger ordrer oppefra. At gøre, som man har fået besked på uden selv at have taget moralsk stilling og efterfølgende lægge ansvaret over på andre og dermed gøre sin egen ondskab – banal. Sådan forsvarede Eichmann, der blev dømt til døden og henrettet, sig.
