What!
Hvordan i alverden kan en dommer i London frifinde storsvindleren i en af de største plyndringer af den danske statskasse? Vi taler om Sanjay Shah, der sammen med en række medsammensvorne er stukket af med svimlende 12,7 mia. kr. i uretmæssig refusion af udbytteskat. Manden, der levede et eksorbitant luksusliv med dyre biler i Dubai for danske skatteyderes penge. Manden, der allerede er idømt en historisk hård straf på 12 års fængsel for bedrageri i Danmark.
Hvordan kan en britisk domstol dog frifinde netop denne mand? Forklaringen er ganske enkel, selv om dommens præmisser kan være vanskelig at begribe: Ansvaret for udbetalingen af de mange milliarder falder tilbage på det danske skattesystem, fordi kontrolmekanismerne var så lemfældige, at de nærmest ikke eksisterede, når det kom til udbetaling af udbytteskat.
Uanset hvad man mener om det ræsonnement, er det sandt, at hele forvaltningen af udbytteskat er en skandale i sig selv. Faktisk blev den gennemført af én HK-medarbejder hos Skat i Høje-Taastrup, og derfor kan den danske stat ifølge dommeren i London ikke påstå, at den er blevet vildledt af urigtige indberetninger til at udbetale pengene.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Skattestyrelsen er ikke overraskende stærkt fortørnet over den britiske dom, som de straks vil forsøge at få anket.
Alle kan blive enige om at fordømme bedrageren Sanjay Shah, der på nærmest alle punkter opfylder definitionen den perfekte skurk. Men dommen i London bør minde os om, hvem der gjorde det hele muligt for Sanjay Shah og alle de andre kriminelle typer, der kuppede statskassen.
Det gjorde de skiftende skatteministre og chefer for Skat. Hvordan det kunne gå så galt i et velfærdssamfund, hvor netop en retfærdig og kontrolleret skatteregulering er afgørende for befolkningens tillid og opbakning til omfordeling af deres penge? Ingen kan svare udtømmende på spørgsmålet, men en del af forklaringen handler om den ubrudte række af omlægninger og omorganiseringer, der kørte dele af skattesystemet i sænk.
Det er netop dette politiske og administrative svigt, dommen i London på den mest ydmygende vis peger på. Og denne skandale bag skandalen har kun én adresse: Skiftende skatteministre og skattechefer.
fortsæt med at læse
