Glade, dejlige, dyre jul. For mange er julen ikke hjerternes, men lommesmerternes fest. I år har mere end 80.000 trængte børnefamilier søgt julehjælp hos velgørende organisationer.
Resten af deres år er også tungt, viser en ny undersøgelse blandt knap 6.000 modtagere af julehjælp. Mange har svært ved at få pengene til at slå til, har været bagud med essentielle regninger på el, varme, vand eller gas, de går ikke til tandlæge, de er stressede og sover dårligt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

