Hvis der er noget, næsten alle moderne mennesker siger, de savner, er det fordybelse. Nej tak: Ikke flere input, men tid og ro til bare at være i noget, længe nok til, at det man er i – en bog, en skov, et samvær – indfrier et behov, som ikke har at gøre med at skulle præstere.

Men det er ikke nemt at give plads til fordybelsen. Hvis fordybelse var et dyr, ville det være en truet art. Den kæmper for at få plads og det er ikke underligt for samfundstempoet er højt, forventningerne til vores evne til at performe er store, og når noget i os kræver dybde, ligger underholdningstilbuddene på lur 24/7 på alle skærmene.