Fredag indgik EU en handelsaftale med de fire såkaldte Mercosur lande – Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay – som skaber verdens største frihandelsområde med 700 millioner mennesker.
Tidligere samme uge underskrev USA’s præsident Donald Trump et dekret, som trækker USA ud af 66 internationale organisationer. Trump har allerede meldt USA ud af Verdenssundhedsorganisationen WHO, FN’s menneskerettighedsråd og Paris-aftalen om klima. Mens EU styrker de globale bånd, flår Trump dem i stykker. Til gengæld vil Trump bruge endnu flere penge på militæret, selv om USA er det land i verden, der bruger mest. Næste år vil Trump bede Kongressen øge forsvarsbudgettet med 50 procent, til omkring 1.500 milliarder dollar.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
