Her i Danmark går der sjældent en uge uden nye politiske tiltag mod migranter eller fremtrædende politikere, der taler om at bryde konventionerne for at få uønskede udlændinge ud. Tvungen remigration af titusinder af udlændinge med lovligt ophold i Danmark er noget, som Dansk Folkeparti åbent arbejder for. Danmark er ikke alene; den politiske diskurs i store dele af Europa er også domineret af kampen mod migranter og flygtninge.
Men i Spanien har de minsandten mod til at gå en anden og klogere vej. I denne uge besluttede regeringen at give omkring en halv million asylansøgere og migranter, der er i landet ulovligt, en vej til at få lovligt ophold. Så længe de ikke har en straffeattest og har boet i Spanien i mindst fem måneder inden nytår, kan de få opholdstilladelse.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
