I sin skelsættende tale i FN i december 1988 tilkendegav Mikhail Gorbatjov, at Sovjetunionen ikke længere ville intervenere militært, hvis østbloklandene ønskede at gå en anden vej end den af Moskva udstukne. Sovjetunionen ville fremover være en del af ’civilisationens hovedstrøm’ og bakke op om demokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomiske principper, proklamerede den optimistiske generalsekretær.
Sådan gik det som bekendt ikke. Med Putins angrebskrig mod Ukraine, som nu har varet i fire år, er Moskva igen placeret i en pariarolle langt fra Gorbatjovs vision. Russisk kultur er af samme grund ude i kulden i mange sammenhænge, for omverdenen må igen og igen spørge: Hvornår er der tale om statslig propaganda, og hvornår kan vi stole på, at russisk kunst og kultur taler for sig selv?
