Leder afLotte Folke Kaarsholm

Kulturredaktør

Vi mangler ikke blå digtere, men dannelse.

Den almene dannelse er truet, når ingen opdager det, der svarer til et hagekors

Et godt digt kan indkapsle en stor sandhed, selv om det er kort. Det sker, når formen arbejder og fortæller mere end ordene.

»Snart maser nattens gletcher / parkerne tomme«, skriver Søren Ulrik Thomsen, og novembers kuldslåethed isner i nakken på læseren, selv om det er midt i maj uden for vinduet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Vi skal snart til bryllup i Toscana. Desværre

    2. 2

  2. »Denne gang er svindlen massiv. Valgsystemet er simpelthen brudt sammen, og vi har massevis af beviser«

    3. 3

  3. Nogle bedsteforældre føler, at de bare giver og giver

    4. 4

  4. Kåre Quist om sin yndlings­restaurant: »Den føles som et lille stykke af Italien«

    5. 5

  5. Valgdagen gav andet og mere end en Putin-sejr

    6. 6

  6. Hun er en af de københavnere, borgmester kritiserer: »Jeg er absolut en af dem«

’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her