Hver gang USA’s præsident Donald J. Trump ankommer til en officiel begivenhed, sker det med trommehvirvel og en afspilning af præsidentens særlige kendingsmelodi ’Hail to the Chief’.
Man skal dog hverken have stor musikalsk sans eller geopolitisk indsigt for at se, at det ikke er hyldest eller respekt for Donald Trump, der hersker uden for USA’s grænser. Tværtimod har han på forbløffende kort tid brændt størstedelen af USA’s møjsommeligt opbyggede goodwill af og udstillet grænserne for USA’s militære magt i en sådan grad, at hverken fjender eller allierede længere lader sig bøje af hans vilje. Selv om Trump nærmest har tigget ærkefjenden Iran og den tætte allierede Israel om at stoppe krigen i Mellemøsten, er krigen nu blusset op med fuld kraft igen. Israels angreb på Libanon førte til et iransk missilangreb mod Israel, som igen førte til et israelsk angreb mod Iran. USA’s ønsker og anmodninger var der ingen, der tog sig af.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.