I denne uge er det ti år siden, at et snævert flertal besluttede at melde Storbritannien ud af EU. Brexit skabte frygt for, at det kunne blive begyndelsen til enden for EU, og fortalerne for Brexit spåede en ny guldalder for Storbritannien.
Det er gået stik modsat. Brexit har været en økonomisk katastrofe for Storbritannien, som ifølge den britiske nationalbank har kostet omkring 6 procent af landets bnp. Det er det samme som eller mere end, hvad finanskrisen i 2008 kostede. Og Brexit har været efterfulgt af en fuldtonet nedsmeltning af det engelske politiske system. I sidste uge blev Manchesters borgmester Andy Burnham valgt til parlamentet, hvor han vil udfordre premierminister Keir Starmer. Falder Starmer, vil det være det syvende premierministerskifte i Storbritannien siden Brexit – mere end en ny leder hvert halvandet år.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.