Leder afMarcus Rubin

Kronikredaktør

Migrantkrisen i Ceuta udstillede EU’s splittelse.

Mette Frederiksen taler om europæisk sammenhold. Men når krisen rammer, svigter hun

Det er i nødens stund, at man skal kende sine venner. Skal man tro det gamle mundheld, er det ikke underligt, hvis Spanien summer lidt over, hvor gode venner flertallet af dets EU-partnere er.

For hvor var støtten, da titusinder af migranter i sidste uge væltede ind over grænsen til den spanske eksklave Ceuta på den afrikanske nordkyst? Ikke fra København og Rom i hvert fald. Tværtimod. Straks da krisen brød løs, mente Italiens leder, Giorgia Meloni, at man måske skulle suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet, en idé, som Mette Frederiksen støttede. Lørdag skrev de to statsledere med 20 andre europæiske stats- og regeringschefer et fælles brev med krav om handling til EU’s ledere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her