Leder afMarcus Rubin

Kronikredaktør

Lgbt+ personer har det fortsat alt, alt for svært.

Glitteret og konfettien skjuler en mørkere og mere dyster sandhed

Der vil være masser af konfetti, glimmer, dunkende rytmer, nøgen hud og glade ansigter i København denne uge, hvor den årlige Pride buldrer af sted. En fejring af frihed, frisind og forskellighed, som uanset alder, kønsidentitet eller seksuelle præferencer er værd at glæde sig over. I alt for mange år måtte lgbt+-personer skjule deres kærlighedsliv. Sådan er det lykkeligvis ikke længere i Danmark, men Priden er en vigtig anledning til at huske, at kampen for et frit liv for alle langtfra er overstået.

På globalt plan har der i de senere år været et backlash mod lgbt+-rettigheder og -personer. Eksempelvis er antallet af lande, der forbyder ægteskab mellem personer af samme køn, steget fra 34 i 1991 til 89 i 2024. I USA har præsident Donald Trump forbudt transkønnede og nonbinære at tjene i militæret, i Ungarn indskrev man sidste år i grundloven, at der kun findes to køn, og i Bulgarien er der vedtaget nye love mod såkaldt lgbt+-propaganda i skolerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her