Det har taget sin tid, men langt om længe er det blevet en del af den offentlige samtale, at Danmark både før og efter kolonitiden har gjort stor uret mod befolkningen i Grønland. Noget af det formentlig værste, der er sket i nyere tid, er spiralskandalen, hvor tusinder af grønlandske kvinder helt ned til 13-årsalderen i 1960’erne og 1970’erne fik opsat en spiral som prævention. Statsminister Mette Frederiksen (S) har undskyldt, og regeringen har besluttet, at der skal betales erstatning til de kvinder, der blev krænket. Naturligvis skal der det, og knap 200 kvinder har allerede søgt erstatning for at have fået opsat en spiral uden samtykke.
Efter planen skal Folketinget vedtage en erstatning på 300.000 kr. til hver af de krænkede kvinder 27. august. Målet er indlysende fornuftigt, men timingen er meget uhensigtsmæssig. Det er få dage før, at to længe ventede rapporter om spiralsagens juridiske aspekter efter planen bliver offentliggjort. Rapporterne er bestilt af den grønlandske regering og har været færdige siden marts, men offentliggørelsen er blevet forsinket for at få dem oversat, så de kan gøres tilgængelige på dansk, grønlandsk og engelsk. Rapporterne behandler blandt andet det kontroversielle spørgsmål om, hvorvidt opsætningen af spiralerne udgør et folkedrab, som tidligere landsstyreformand Múte B. Egede og tidligere folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam har gjort sig til talspersoner for.
