Leder afMarcus Rubin

Kronikredaktør

Islands folkelige nej til EU er dumt og begrædeligt.

Island har forspildt en unik chance

Resten af verden kan virke umådelig fjern, når man er i Island. Østatens unikke stenede natur, de varme kilder, geysere og boblende svovlsøer minder vitterligt ikke om noget andet sted på planeten.

Men følelsen af at være i en anden verden er en illusion. Island er en del af præcis den samme klode som alle os andre, og er som et ekstremt lille land med knap 400.000 mennesker og ingen hær dybt afhængigt af tætte internationale alliancer. Når USA truer med at overtage Grønland med militær magt, bør man også bekymre sig i Island om, hvorvidt landets Nato-medlemskab virkelig er sikkerhedsgaranti nok.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her