Man ved, at der er et stort problem med kriminelles retssikkerhed, når det er Dansk Folkeparti, der slår alarm. Og det er just der, vi står, når det gælder planen om at sende danske dømte kriminelle til afsoning i Kosovo.
Et »fejlskud« kalder Dansk Folkeparti nu planen, der blev vedtaget i Folketinget, og det er så sandt, som det er sagt. Erkendelsen kommer efter en bizar episode, hvor to fængselsbetjente fra Kosovo, som var inviteret til Danmark for at lære om de danske standarder, endte med at overfalde en indsat i Vestre Fængsel. De er nu begge sigtet for vold. På den måde opløser ideen om at outsource afsoningen af danske kriminelle sig selv i en farce, hvor det ender med, at vi i stedet importerer lovovertrædere fra Kosovo.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.