Når enden er god, er alt godt, siges det. Men sådan er det ikke, når det gælder den skandaløse retlige forfølgelse af den 30-årige fynske kvinde Nadine. At hun blev frifundet for terrorbilligelse i Østre Landsret fredag, er en enorm lettelse og en kæmpesejr for hende. Men sagen har udstillet dybereliggende problemer i retsstaten.
Nadine, der ikke tidligere har været på kant med loven, er de sidste to et halvt år blevet trukket gennem retssystemet, sigtet for terrorbilligelse med påstand fra anklageren om ubetinget fængsel, administrativt frataget sit statsborgerskab på grund af en næsten to årtier gammel fejl og truet med udvisning af Danmark. For læsere af denne avis er forløbet velkendt, men det er værd at minde om årsagen til den flodbølge af juridisk forfølgelse af en uskyldig kvinde.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.